DKG Tænketank

Velkommen til DKG Tænketankens hjemmeside. Her har vi samlet information om de forslag, der nu kommer i høring blandt foreningens medlemmer. 

Fællessauna-Det-Kolde-Gys_arkitrae.dk_4.jpg

På sidste års generalforsamling blev der nedsat en Tænketank. Den skal komme med forslag til generalforsamlingen den 29. maj om, hvordan vi kan indrette vores badeanstalt bedre.

Vi har siden efteråret arbejdet ad to spor:

1. En vision om at bygge en ekstra afdeling mod enten øst eller nord

Tænketankens vision er at få et nyt bassin. Vi ved endnu ikke, om det kan blive en realitet, men hvis det kan, så bliver det hverken i år eller næste år. Visionen er dermed ikke til afstemning i denne omgang. Læs mere om visionen her 

2. En ændring af vores inddeling frem til visionen kan være på plads

Den 1. maj  lukker den store fællessauna ned, og fællesområdet bliver åbnet for offentligheden frem til og med september. Vores mål er at skabe bedre forhold for fællesbaderne i denne periode. Se vores forslag via menuen.

Vi vil gerne høre din mening, inden vi fremlægger det eller de endelige forslag på generalforsamlingen.

Læs mere om høringsmøder og spørgeskemaundersøgelse her

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsener fra DKG Tænketanken

Anders Kristian Jørgensen, Bonjek Hertz Pedersen, Erik Søndergaard, Knud Arne Nielsen, Mathias Palle, Nina Nørgaard Jensen, Pia Koch Stead, Tania Leiton, Rasmus Klinck (bestyrelsesmedlem) og Per Nørgaard Andersen (bestyrelsesmedlem). Formand Kirsten Monrad Jensen har også deltaget i nogle af møderne.